ÅRET 2015

Vinterbulefiskeriet

Tendenserne fra vintersæsonen 2014 fortsatte heldigvis i 2015, masser af torsk og pænt med målere ude på de salte vover. Starten af januar blæste imidlertid væk, hvilket historisk ikke er så usædvanligt. Synes at vi mange gange har kæmpet med blæst i starten af januar. Men medio januar kom der gang i sagerne og sidste halvdel bragte ture med 5, 5 og 7 målere pr dag - det er jo ret fantastisk fiskeri herhjemme ! Den ene af disse dage havde vi Andreas fra Fisk og Fri med i båden, den reportage kan læses i næste nummer af bladet. På turen rundede Nikolaj et skarpt hjørne, med målertorsk nr 500 :-)

Årets største fangede Kim den 21/1 på 16.5kg på kongedagen med 7 målere, en fisk som i øvrigt blev genudsat :-)

Samlet set blev det til 28(+3 i december) vintermålere og rigtigt mange fisk. De blev næsten alle fanget i januar og februar, da vi ikke gjorde det store ved det tidlige forårsfiskeri samt skulle til Norge at fiske skrei. Der blev igen fanget stortorsk over 20kg i øresund, Sværd stod for en 21kg´s fisk.

Slutningen af 2015 har, trods meget vind, kastet 3 julemålere af sig op til 14.2kg.

 

Sommerbulefiskeriet

First-Timer lå i Rungsted det meste af sommeren og der var, som altid, masser af sommertorsk ved Ven. Målerne er der lidt længere imellem, men det blev da til 3stk med den største på 11.7kg til skipper Jesper Lyngsie :-)

 

Trollingfiskeriet

Trollingfiskeriet i 2015 er hurtigt beskrevet, da det kun blev til en enkelt tur efter laks, samt et par stykker efter torsk i efteråret.

Vejret som bød på en del blæst, tyveri af elektronisk udstyr fra FIRST-TIMER og tekniske problemer med FRU ANDERSEN, som vi forrige lånte til en del ture, var årsagerne til at kun Nikolaj kom afsted efter laks en enkelt gang.

Turen blev fra Smygehamn i Sverige sammen med Klaus på FRU ANDERSEN. Vi havde en dejlig dag med 10 laks i båden, den største landede Nikolaj på 11.5kg. 2stk over de 10kg havde på dagen.

Torskefiskeriet i efteråret, gav alle de torsk som man gad at fange. Det var ikke rigtigt muligt at fiske med mere end 3-5 stænger ad gangen pga hug....

Medefiskeriet

Vi har heller ikke i 2015 brugt særlig meget tid på dette fiskeri. Det er blevet til nogle makrelture med fint fiskeri, største makrel til Lyngsie på 1250g. En skæg sidegevinst var en havørred på 1.5kg. Fladfiskeri blev det ikke lige til...

Udenlandsfiskeriet

I 2015 bestod udenlandsfiskeriet af fællestur efter skrei til Sørøya i marts, samt Lukas og Nikolaj´s tur til Å på Lofoten i juli, begge destinationer Nordic sea Anglings camps i Norge.

24.-31. marts var Kim, Jesper og Nikolaj På Sørøya efter skrei. Sammen med venner af Team Svinet, havde vi booket to både som Nikolaj og Jesper sejlede. Det blev en historisk tur ! Selvom man aldrig skal sige aldrig, specielt ikke med skreifiskeri, så tror jeg det bliver rigtigt svært at gentage, endsige gøre bedre... Resultatet i tal var som følger;

ALLE 8 mand kom over de 30kg og alle 8 mand fik ny PR på torsk, ialt 140stk torsk over 20kg, 52stk over 25kg, 30stk over 28kg, 18stk over 30kg, 7stk over 33kg og 2stk over 36kg med 37.1kg på toppen ! Det bliver vist ikke meget bedre end det....

Jesper fik 2stk over 30 op til ny PR 32.5kg, Kim fik 3stk over 30 op til ny PR 33kg og Nikolaj fik 3stk over 30 op til ny PR og Teamrekord på 34.5kg ! 

Turen kan vel sammenfattes med ordet fænomenal !

I juli måned var Nikolaj guide på NSA´s camp i Å på Lofoten, for første gang. Med var Lukas. Målet inden turen var storsej og godt flynderfiskeri, vi fik begge dele. Flynderfiskeriet er godt og noget jomfrueligt på destinationen, det kan lade sig gøre at fiske hvor der sjældent kommer andre, hvilket jo altid er spændende. Vi fandt et plateau som gav rigtigt mange flyndere i størrelsen 20-35kg, rigtigt sjove fisk at fange. Den helt store fik vi ikke den første uge, men Lukas fik ny PR på 123cm. I uge 2 fik en kunde en flynder på flotte 162cm. I alt blev det til 23 flyndere i båden med gennemsnitsstørrelse på over 120cm. De 14 af dem krogede jeg selv.

Mit personlige mål med turen var en PR på sej og den kom i den anden uge deroppe. Vi fangede mange storsej, den største jeg landede var 112cm og 16.3kg - Ny PR og Teamrekord, målet var nået. Den huggede i 8-10 meters dybde og gav en hård fight, virkeligt fede fisk at fange !

 

Sammenfatning og fremtiden

Året 2015 er klart godkendt. Fiskeriet på sundet var godt og stabilt, fremtidsudsigterne for fiskeriet efter torsk derude er gode ! Det er jo der teamet lægger det meste af sin energi og det vil det også være fremadrettet. Mange havde i 2015 godt fiskeri i andre danske farvande efter torsk, men det er ikke noget vi får gjort så meget ved og vil heller næppe være det i det nye år.

FIRST-TIMER har i 2015 fået en del nyt udstyr fra GARMIN, det skulle gerne effektivisere vores fiskeri yderligere. Selvom det gamle Koden lod har fungeret godt, så sker der noget på den tekniske front i løbet af 15 år... Vi bør kunne se fiskene endnu bedre end tidligere, når det gælder bulefiskeriet.

En selvstyrer fra GARMIN betyder også at vi vil være langt mere effektive, når vi når frem til trollingfiskeriet. Forhåbentligt byder 2016 på flere ture end det blev til i 2015, det er i hvert fald vores intention at lægge nogle ture i det svenske i foråret.

På udenlandsfronten, vil Jesper og Kim tage en tur til Sørøya i marts for at fiske skrei. spændende om det kan lade sig gøre at følge op på drømmefiskeriet fra 2015.  For Nikolaj, vil det nok blive første år uden skreifiske siden 2008. Andet er blevet prioriteret, måske bliver det til en størtur i marts til British Columbia, det ligger dog ikke fast endnu. Sikkert er det imidlertid, at Nikolaj og Lukas igen skal en tur til Å på Lofoten i juli 2016. Her vil et af målene blive storsej på popper og andet overfladegrej.

I 2015 fik vi løftet følgende Teamrekorder:

Torsk udland fra 31.25kg til 34.5kg. Med vores fokus på torskefiskeri, er der næppe nogen tvivl om det var årets fisk i teamet - en drøm som gik i opfyldelse for Nikolaj.

Sej udland fra 13kg til 16.3kg. Ligesom torsken var det et erklæret mål som blev nået og det er altid fedt !

Skuer vi fremad på 2016 så vil realistiske bud på forbedringer af rekorder være de samme arter tænker jeg. Det kan godt lade sig gøre at fange en sej større end de 16.3kg ved Lofoten og vi vil klart fiske efter dem til sommer. Mængden af store flyndere deroppe, gør at en af teamrekorden der, heller ikke er urealistisk. Turen til Sørøya i marts kunne også give torskerekorden endnu et løft, drømmen ville jo være en fisk over de 40kg, men en sådan fisk kan man ikke fiske målrettet efter, blot drømme om :-)

34 opdateringer af nyheder i 2015 er klart det laveste nogensinde ! En del af forklaringen er vores brug af vores facebookside, team svinet fishing,  til liveopdatering. den udvikling vil nok ikke ændre sig. Her på siden vil vi lave de større opsamlinger, mens de små reportager vil blive på vores FB side.

Tak til alle vores venner, bekendte og samarbejdspartnere for et godt 2015, vi ser frem til et fantastisk fiskeår i 2016, et år hvor hjemmesiden vil passere de 3 millioner klik - tak for jeres støtte og interesse til Teamsvinet.dk

Årets fisk i Team Svinet; 34.5kg skrei fordelt på smukke 140cm

| Svar

Nyeste kommentarer

13.01 | 13:04

noget det tilsalg og hvad er prisen

28.09 | 06:24

Nice post!..good information,it is really helpful..it really impressed me alot and i just loved it.Thanks for posting @ https://packersmoversmumbaicity.in/

15.06 | 12:10

Packers And Movers Hyderabad Local Household Shifting Service, Get Free Best Price Quotes Local Packers and Movers in Hyderabad List, Compare Charges, Save Money And Time @
https://PackersMoversHyderabadCity.in/

05.02 | 09:06

Tak :)

----------------------------------
http://www.kviklantop.com/