For fjerde år i træk, gik sommerens Norges tur med Nordic Sea Angling til Å på Lofoten, fra 27/6-11/7.
Den første uge havde jeg aftale med et erfarent hold danske lystfiskere, som dog ikke tidligere havde fisket
helleflynder eller andet norsk havfiskeri. De havde dog væsentlig erfaring fra dansk fiskeri efter store prædator-fisk i søer såvel som i havet. Store fisk havde de alle tidligere håndteret på deres mange rejser til størparadiset,
Fraser River i Canada. Det hovedsagelige mål for deres fiskeri var at få flyndere allesammen og gerne en stor. Sekundært skulle sejfiskeriet i Moskenesstraumen testes med overfladeagn. Månefasen var sådan at vi kom til fuldmåne
og derved måtte forvente så kraftig strøm, at fiskeri i midten af af strømmen efter helleflynder ville være tæt på umuligt. Modsat er sejfiskeriet som regel rigtigt godt, under de forhold.
Turen startede rigtigt
godt, vi havde en dag med lidt vind som dog lagde sig helt et par timer midt på dagen. I det vindue landede vi turens første flynder på 95cm. Jeg fik senere i drevet et rigtigt godt hug, fisken stod tungt som et bundhug men hurtigt gik videre
i et hårdt udløb. Deværre gik krogholdet i udløb nr 2, virkede overbevisende til at være en fisk på den gode side af de magiske 150cm....
Jeg nåede end ikke at bande færdig før en af kunderne,
ca 100m fra stedet jeg fik hugget, stod med med voldsomt flex på stangen. En nåede at at sige "Det er bundhug ?" inden de bølgende bevægelser forplantede sig i stangen og hjulets brems skreg under presset fra udløbet.
Igen var der tale om en tung fisk af rigtig kaliber, det stod med det samme klart ! Fisken tog et par udløb, men var præget af den tunge ro som de store helleflyndere tit udviser. Jeg gjorde alt klar på dækket til landing og instruerede
fangeren, så han var klar på hvad der skulle ske. Det var hans første dag på helleflynderfiskeri, så starten må siges at være voldsom. Da fisken kom til overfladen, viste den sig at være i den helt rigtige kaliber.
Jeg fik hurtigt ført kveitekrogen gennem kæben, og dermed sikret fisken. Jublen brød løs over den store fisk, målt til 197cm, som er den anden største fanget på campen i 2018. Efter fangeren havde været en
tur i Lofotens kolde vand i min ursuit, så vi kunne tage billeder, fik den lov igen at dykke til bunden og videreføre arten.
Fisken var naturligt den første uges højdepunkt, selvom vi fangede flyndere hver dag, så er
en flynder på 197cm ikke noget man bare lige gør. Fiskeriet efter flynderne var besværliggjort af lidt ustabilt vejr, hård strøm og - måske mest af alt- af at makrellen ikke var ankommet i større mængder.
De foregående år, har makreller i store stimer trukket de store flyndere med sig. I 2017 kom der tre stk over 2 meter, i den uge hvor makrellerne for alvor trak ind i strømmen. Vi så makreller blive taget af mågerne når
sejene jagede i overfladen, men der blev ikke landet en makrel ved stangfiskeri, indtil 10/7. De foregående år har der været masser i hele perioden jeg har tilbragt deroppe. Begrundelsen for den sene ankomst i år, skal findes i et usædvanligt
koldt forår, hvilket betyder vandtemperaturer ca 2 grader under normen. Måske var det grunden til at vi havde bemærkelsesværdigt godt torskefiskeri alle vegne, ind imellem måtte vi faktisk opgive at fiske efter flyndere på
nogle pladser pga af torsk. De to største den første uge, passerede begge 15kg, ganske godt for årstiden, specielt i lyset af at vi ikke fiskede målrettet efter dem. I alt blev det vel til 10-15 målere og maaange 8-10kgs.
Sejfiskeriet kørte som altid og kunderne var henrykte, både over de gode fights og de spektakulære "takes" når sejen angriber overfladeagnene. Det er ret fantastisk at opleve ! Når det er sagt, var også sejfiskeriet
præget af de manglende makrel. Sejene stod lidt dybere end normalt og selvom kunderne synes det var fantastisk, var det reelt kun en af dagene hvor fiskeriet levede op til det potentiale jeg VED det har. Ved den lejlighed landede vi 23 store sej i løbet
af et drev på 10-15 minutter, så mindre kan jo også gøre det... Sejene var heller ikke i perfekt foderstand, som de vil være det når makrellerne har gjort dem tykke og fede. De største vi landede lå lige omkring
15kg, men mange så stadig lange ude, i stedet for at ligne torpedoer. Vi gjorde en del i at filme fiskeriet med gopro og waterwolf, det bliver derfor forhåbentligt noget god film ud af. Vi forsøgte også den første uges sidste
dage, at filme lidt med waterwolf under helleflynderfiskeriet, men lyset var ikke til det på de ca 60m vand. Kunderne efterlod derfor en waterwolf, så jeg kunne filme lidt i uge 2 deroppe, når sollyset stod højt.
Opsummeret
bød ugen på 12 flyndere med toppe på 124, 130 og 197cm. Udover vores blev der blot fanget en yderligere over 150cm, hvilket er under standard for årstid og lokalitet. Nogle fangede væsentligt flere end os, men deres største
fisk var 122cm. Generelt var der mange fisk under 100cm, især der hvor der normalt fanges store i juli. Vi havde en fantastisk oplevelse under sejfiskeri i det strømmende vand, hvor jeg spottede voldsomt vandsprøjt ca 300m væk.
Vi satte båden i fart mod stedet, for at kaste til de jagende sej. Da vi nåede frem kunne vi imidlertid konstatere at det ikke var sej, da den store halefinne som gik fri af vandet og sprøjtede havde en helt hvid underside. der var tale
om en rigtigt stor helleflynder - faktisk vurderede fangeren af den på 197cm, at den i overfladen havde noget større halefinne.... Ugen var iøvrigt præget af hygge og masser af grin på vandet (boys will be boys...), holdet havde
tilmed en rigtigt dygtig kok - det er altid en sikker vinder ! Sikke en helleflynderret vi spiste, mmmmmmmm.... Holdkaptajnen har allerede bedt om pladser til et nyt sats i 2020 med undertegnede ved roret, det bliver givet både spændende
og hyggeligt !
I uge 2 ankom to nordmænd med fokus på at få en hyggelig uge. De havde lejet guidebåden til sig selv, for at have pladsen og selv kunne bestemme både hvor de ville fisk, samt at kunne nøjes med at
fiske 6-7 timer som de ville. Efter ankomst drak jeg et par øl med dem og fandt frem til taktikken for ugen i fælleskab med dem. Da vi nu havde halvmåne var tidevandet slækket af og det skulle være gode forhold til, at ligge
på de normalt bedste pladser til stor helleflynder. Det var valget for de fleste både, selv en af NSA guiderne som havde ferie, lå derude med venner og familie for at fange en stor. Første dag var vejret tillige perfekt, men dagen
igennem var der få meldinger om fisk og de som blev landet var små. Jeg kørte hele dagen med waterwolf, det samme gjorde en af de andre guider. Da vi på land om aftenen kiggede filmene igennem, kunne vi konstatere at de flyndere
vi så på filmene, skønnet lå mellem 70 og 100cm. Vi så ingen større fisk. Dag 2 startede vi igen i strømmen, men billedet var det samme. Få og små flyndere, vi fangede selv en spisefisk på 8-9kg.
I løbet af dagen tog vi konsekvensen og sejlede til udkanten af strømmen, hvor vi i første uge fangede flynderen på 197cm. I første drev indenfor ½sømil af 197 hugget, fik jeg et rigtigt fint hug på min
jig, som straks gik over i et hidsigt udløb på 30-40 sekunder. Fiskens hovedbevægelser, som sås på stangen, fortalte om en større flynder i dybet. Efter en god men relativt hurtig fight på 6min, fik jeg fisken til
overfladen og satte selv kveitekrogen. Det var blot 1cm fra PR, da vi målte fisken til 155cm. Det var dog glæde, ikke skuffelse, som prægede oplevelsen. En fisk over 150cm er bare noget specielt !! Særligt fedt er det, at det hele blev
filmet på waterwolf. Den kan ses via følgende link; https://www.youtube.com/watch?v=kxtVq_qeSXk
Trods flere drev, blev det ikke til mere, vi mistede dog en flynder. Oplevelsen gjorde
at vi satsede vores tredje dag i samme område. Her blev vi dog udstyret med en nulbon, i strømmen blev stadig fanget få og små fisk. Fjerde dagen var vejret på kanten af hvad der kan fiskes i, pga hårde vindforhold modsat
strømmen og vi fik igen ingen flyndere. Vi besluttede at prøve pladser på lofotens vestside på femtedagen. Vi kæmpede og fangede mængder af torsk, flynderne var dog ikke rigtigt til at finde. Til slut endte frustrationen
dog med et dobbelthug og flyndere til begge mine kunder. Jeg fulgte op og fangede aftenens sidste fisk.
To både havde satset og være på længere tur med succes på femtedagen, vi tog derfor beslutningen og tog den lidt lange
sejltur sammen med dem på turens sidste dag. Vi fik succes og fangede 5 flyndere, hvorimod de tre andre både fangede 1 tilsammen. Desværre var der ingen større fisk blandt dem vi landede, det bragte dog ugens total op på
10stk. Dertil blev fisken på 155cm ugens største på campen, der blev yderligere fanget to lige over 150cm, igen usædvanligt for årstid og lokalitet.,
Foruden flyndere fangede vi lidt sej i overfladen op til 13kg, torsk
op til 18.2kg, en flot lubbe og utrolige mængder af brosmer. Hyggelig uge med hyggelige kunder, som kommer igen næste år.
Sammenfattende for turen, har det været dejlige uger. Selv om flynderfiskeriet ikke nåede tidligere
års højder, er det jo bestemt ikke dårligt og topfiskene er regulære trofæfisk ! Campen deroppe fungerer vildt godt og guiderne, André Starkenberg og Alexander Lindgren, er både kompetente fiskere og behagelige mennesker.
Sejfiskeriet er i en klasse for sig, selv under årets forhold og det det er vidunderligt at se kunder opleve det for første gang. Råb, skrig og begejstring. Torskefiskeriet ville ingen af holdene i år, men de fangede flere målere
end jeg har været med til de foregående år. Jeg fandt et par steder ved tilfælde, hvor jeg er overbevist om at man kan fange mange målere og sikkert også nogle plus20 torsk. Det må prøves af, når jeg har
holdet til det. Måske næste år ? Udover fiskeriet har vi fodret ørne og set en del havpattedyr. Desværre ikke spækhuggere, men delfiner, marsvin, vikvaler osv. Af arter fangede vi i år;
Helleflynder, torsk, sej, lange, brosme, lubbe, kuller, makrel og sild
Tak til de faste guider, til mine kunder og til Nordic Sea Angling for en dejlig tur, jeg ser allerede frem til næste års to uger i det norske.