FRASER RIVER 2016

Fra 23-27/10 2016, var jeg i British Columbia, Canada. Jeg var rejseleder for en gruppe på 3 svenske lystfiskere som skulle fiske stør med Getaway Sea Angling På Fraser og Harrison rivers. Vi var en uge afsted og havde 5 hele fiskedage á 8 timer.
Udover stør, rummer floderne alle 5 arter af stillehavslaks, disse var dog sekundære mål, hvis målene omkring størfiskeriet blev hurtigt opfyldt.
Kunderne var enige om at sætte målet ved en stør omkring de 2 meter. Et realistisk mål og dermed et godt sted at starte.

Vores fiskeri startede imidlertid svært og de første dage bragte få fisk. Den første dag var de tilmed små.... Mens de på anden dagen var fin størrelse, men stadig få. Både omkring os havde held, men det var som om vi hele tiden ramte forkerts sted på forkert tidspunkt...
169-176-188 og 221cm var de største på dag 2. 
På tredje dagen fangede vi mange fisk med top på 184-190-200 og 201cm.
Alle var enige om at det havde været en super god dag !

Personligt var min største fisk på turen inden 4. dagen stadig omkring 150cm, så der var ønsker at indfri. Da vi skiftes til at kroge en fisk, er størrelsen lidt af et lotteri...
Vi havde egentlig besluttet at starte 4. dagen med at fiske efter laks, der var imidlertid så mange både, at vores guide ville videre og fiske stør. Han var nogenlunde tilfreds med antallet for 3. dagen, men mente at vi denne dag skulle have mindst 3 over 2 meter. Vi tænkte at han havde fået et tilfælde af storhedsvanvid, men vi skulle blive klogere, han var helt enkelt bare meget dygtig...
Dagens første hug faldt efter få minutter og vi landede dagens første superfisk, en 220cm Harrison river fisk. Det blev dog den eneste fra Harrison, da vinden var for hård til at vi kunne fiske effektivt. I stedet sejlede vi langt op i Fraser systemet. Pladsen vi lå på, var vi helt alene om, ingen både i sigte. For mange pladser på Fraser er det ganske usædvanligt, da fiskeriet er præget af mange guidebåde,
private både samt folk som fisker fra bredderne. Der er dog også masser af vand, at fiske på så problemet er mest for øjet.
Vi startede med en fejlkrogning af en stor fisk, større end dagens første på 220cm,  for at beskytte den blev der ikke taget billeder eller målt, den blev bare hurtigt befriet og derefter var det min tur.
Der gik ikke længe før stangspidsen indikerede størhug, jeg for over til stangen og satte et kontant modhug. Der var aldrig tvivl om, at dette var den fisk jeg havde ventet på de første dage. Den fightede dybt og tungt, tog et utal af udløb, hver gang jeg fik kæmpet den mod båden. 20 minutter gik der, før vi fik den helt til båden og kunne bugsere den mod land. Vi så faktisk også først fisken på dette tidspunkt, da den ellers havde holdt sig borte fra overfladen, lidt atypisk da de fleste springer kort efter krogningen. Vi kunne godt se at den var stor og lykken var til at få øje på, da vi målte den til 243cm lang og 96cm i omkreds.
Vi var nu 3 mand over 2 meter og manglede blot svenske Johan som lå på 190cm, derfor sagde jeg, at han kunne fiske min chance/tur til han var over 2meter. Det blev dog ikke nødvendigt, på sin egen chance krogede og fangede han en smuk fisk på 222cm.
Nu var alle over 2m på ugen,- og vi var 3 mand over 220cm på dagen !!
Martin, som havde en fisk på 201cm fra dagen før, havde turen. Han krogede en flot fisk på 186cm, men det var en skuffelsens fisk efter de fisk vi havde set denne dag og det lyste ud af Martin. Samtidigt fik Erik en mindre stør omkring 154cm i dobbelthugget. Det betød at det igen var min tur. Jeg lod dog min chance gå til Martin, da det føltes som om store fisk var i hugget. Er nu engang sjovest at have succes til alle mand i båden og jeg var mere end tilfreds med min stør på 243cm.
Martin afslog tilbuddet i første omgang, men efter lidt pres tog han imod. Der gik vel max 5 minutter før stangen vibrerede under størens bid og Martin krogede fisken.
Efter en god fight med flere spring helt ud af vandet, kunne vi lande og fotografere turens næststørste stør på 228cm. Nu var alle mand over 220cm på dagen !
Der var munterhed, tilfredshed og træthed i båden. Johan som stod for tur bad om at stå over og spurgte om ikke jeg ville tage næste fisk for ham. Det gjorde jeg og så lå der kort efter endnu en 2 meter fisk til fotografering ved strandbredden; 204cm denne gang. Det var vores 6 stør over 2 meter på dagen - helt vildt !
Drengene blev enige om at det var nok og vi bad om at blive sejlet over for at fange lidt laks.
I løbet af dagens sidste 1½ time fangede vi alle de chumlaks vi gad, tror jeg fangede mellem 15 og 20 op til omkring 10kg. Sjovt fiskeri, men også hurtigt mættende når det går så tilpas nemt. Legendariske dag, en af de magiske som man vil huske til sine sidste dage,  som klart er på top 10 listen over fantastiske fiskedage.

På sidste dagen besluttede vi, at starte med at fiske efter kongelaks AKA Chinook eller springs. Vi synes at vi havde fået det bedste af størfiskeriet og var egentlig mætte (og ømme i armmuskler og led...), kunne vi få en ny art var det fantastisk !
Vi gav det en halv dag og prøvede flere pladser, men der var ikke friske chinook på vej gennem floden denne dag, så kl 12 måtte vi opgive. Vi brugte resten af dagen i smukke Harrison på jagt efter en kæmpe som aldrig kom.
I stedet så vi mæææængder af hvidhovede ørne, fantastiske landskaber og stør i det krystalklare vand i Harrison River. En rigtigt fin fisk blev det også til, Martin sluttede turen af med den sidste fisk; det blev den 10.ende over 2 meter - 211cm lang og med en vanvittig omkreds på 98cm, var det tilmed turens tykkeste fisk !

Vi havde en fabelagtig tur, trods en vanskelig start. Den 4. dag gjorde meget og det er ikke et sådan fiskeri man kan være sikker på at ramme, muligheden er der dog !!
Vil man gerne prøve at fange en stor fisk omkring de 100kg, så tror jeg ikke at der er noget sikrere sted end floderne i British Columbia.
Jeg tror bestemt ikke, at det er sidste gang jeg rejser dertil.
Forhåbentligt, vil der næste år være et nyt hold til mig fra Getaway Sea Angling !

Vi sluttede turen af med to timers shopping i Cabelas, på vores vej til lufthavnen i Vancouver. Nok en fed oplevelse, at se dette kææææmpe udbud i en mega outdoor store !

Tak for turen og dejligt selskab til Erik, Johan og Martin :-)

 

| Svar

Nyeste kommentarer

13.01 | 13:04

noget det tilsalg og hvad er prisen

28.09 | 06:24

Nice post!..good information,it is really helpful..it really impressed me alot and i just loved it.Thanks for posting @ https://packersmoversmumbaicity.in/

15.06 | 12:10

Packers And Movers Hyderabad Local Household Shifting Service, Get Free Best Price Quotes Local Packers and Movers in Hyderabad List, Compare Charges, Save Money And Time @
https://PackersMoversHyderabadCity.in/

05.02 | 09:06

Tak :)

----------------------------------
http://www.kviklantop.com/