25. til 27. august var Team Svinet fuldt hold på Skagen, endog med Lasse Thernøe som gæst. Vi var en del af DTU Aqua´s tunmærkningsprojekt. Drømmen om at fange en blåfinnet tunfisk har vi alle haft siden vi var drenge, men er først blevet en reel mulighed de sidste par år. I 2018 var First-Timer også på Skagerak efter de blå kæmper, men måtte sande at selvom der er mange af dem, er de bestemt ikke sådan liiige at overliste...Især gasten Lasse Thernøe havde dog samlet gode råd til årets fiskeri om opsætning af agn, kroge, forfang osv. Nyt grej var også indkøbt og en ven af teamet havde købt en hel kummefryser fyldt med sild, som han havde placeret på en trailer og kørt hen til det sommerhus vi skulle bo i. DET er sgu klasse !
Vejret var REN topklasse de tre dage, varmt og tæt på vindstille. En række både havde været ude allerede lørdag og tun blev mærket, dog kun nogle stykker.
Inden første fiskedag, var vi forsigtige optimister, målet var bare een tun, så ville vores lykke være gjort !
Da vi sejlede ud første dag, så vi, inden vi nåede til pladserne, tunene springe helt fri af vandet ved flere tilfælde. De tre andre havde oplevet det året inden, men jeg som aldrig tidligere havde set det var helt overvældet, hvilken oplevelse !
Vi forsøgte at placere os i centrum for tunenes aktivitet, hvilket lyder nemmere end det er. Fiskene var aktive over et kæmpe område og bevæger sig meeeget hurtigt.
Der var dog fortsat aktivitet mens vi febrilsk gik igang med at sætte de 4 stænger med makreller. Jeg sagde hurtigt at vi da umuligt kunne undgå at få bid med den aktivitet ! Jeg kunne læse på de andres reaktion, at den vildfarelse havde de også oplevet under fiskeriet i 2018...
Mens stængerne blev sat, begyndte jeg at kaste makrelstykker og sild i vandet. Der var god aktivitet og en af de sild jeg kastede, blev pludselig taget i et kæmpe plask 30m fra båden. Adrenalinen var nu ekstremt høj, ud af ingenting siger Lasse "vi har bid !" mens han peger på linen til ballonen som hastigt strammes op. Alt skulle gå super stærkt; tre stænger skulle hives ind i rekordtempo, mens en mand stod ved stangen som nu bøjede faretruende mens linen tæskede af det gigantisk store hjul.
Vi fik vendt båden og sejlede efter tunen, mens vi på radioen kaldte mærkebåden for at fortælle at vi var HOOKED UP !
Både i nærheden måtte flyttes ved hjælp af radioen, heldigvis er alle super opmærksomme og hjælpsomme under projektet, ingen sure miner. Det er nødvendigt, for en blåfinnet tun er umulig at styre, det er bare at holde fast og håbe det bedste.
Ved et par tilfælde vendte fisken i fuld fart og vi måtte erfare, at det er UMULIGT at tage line hurtigt nok til at følge med. Det var hårdt arbejde og vi skiftede et antal gange, dels pga af hårdheden, men også fordi vi havde aftalt at fik vi fisk, skulle det være teamets fisk, alle skulle have del i oplevelsen.
Det var interessant at forsøge at hive i stangen, når fisken stod dybt, vi kunne på ingen måde rykke den en milimeter... Efterhånden fandt vi ud af at skabe vinkel med båden og så vinden linen når presset blev mindre. På den vis begyndte vi at vinde line efter 20-30 minutter hvor vi bare var spændt for grisen i dybet.
Linen blev dog ved flere lejligheder blot hevet af rullen igen. Men udløbene blev kortere og kortere, efter en time var fisken i overfladen kortvarigt for første gang, hvilket syn !
Den næste halve times tid kæmpede vi med fisken på 10-30m line det meste af tiden. Igen måtte vi bruge båden, og det skulle gøres kvikt når linen kom for tæt på. Presset på stang og line var enooormt. Linen sang under presset...
Vi vidste dog at fisken skulle op hurtigst muligt, for ikke at blive skadet af fighten.
Efter 1t20min havde vi fisken i overfladen ved flere lejligheder og skulle nu blot finde ud af at bugsere den evigt svømmende fisk til bådsiden, uden at sætte ekstra pres på grejet så noget smadrer under tyngden. Det skete for flere både, under fiskeriet. Jeg stod klar med den store kæbekrog, som skulle sættes i det bløde væv foran gællerne. En manøvre jeg har udført på store helleflyndere mange gange, men de ligger stille. Det gjorde tunen ikke, den haleror piskede vandet til skum hver gang den nåede overfladen og var aldrig i ro. Til slut måtte det briste eller bære, vi lagde max pres og fik tunen til bådsiden. Jeg afventede at den åbnede munden, mens jeg holdte den i leaderen, en ret grænseoverskridende handling hvor jeg hele tiden ventede at linen ville knække med et smæld ! Til slut åbnede tunen munden og jeg fik placeret krogen fint, i det bløde væv. Jubelråb, highfives og smil fløj gennem luften, hvilken forløsning ! En dansk blåfinnet tun fanget fra egen båd, større bliver det helt enkelt ikke !
Vi firrede straks tunen lidt ned i vandet og satte motoren i gear, så tunen hele tiden fik frisk vand gennem sine gæller. Det gjorde det rigtigt svært at tage gode billeder og video, men det tog vi med. Fisken skulle holdes i absolut topform. Billederne fra min nethinde, vil aldrig blive slettet.
Efter meget snak om processen, adrenalinsuset, de uhyre mange "kloge" råd fra dem som ikke havde været ved stangen, kom mærkebåden efter 10 minutters tid og vi afleverede tov med fisken til dem. De fik fisken bugseret op via en luge agter og målte den til 239cm og "tyk som en fedekalv" som professor Kim råbte.
Den blev mærket efter alle kunstens regler og derefter genudsat. Vi fulgte naturligvis hele processen. En drøm var gået i opfyldelse og alle var super lykkelige.
Turen bød trods 2½ dages yderligere fiskeri ikke på flere hook ups til os, det er ok. Den tun her var alt hvad vi havde drømt om. Vi nød vejret, det gode kammeratskab og andres både succes og store smil. 50 mærkede tun blev det til under projektet 2019, en af dem vil for altid være vores :-)
Se film på følgende link;
På teamets vegne
Nikolaj Hjorth