|
|
|
|
|
(BILLEDGALLERI NEDERST)
Vi var fire mand og en kvinde som fiskede 6 dage i British Columbia, Canada. Vi fiskede fra den 15.-20. oktober.
Vi boede på Fraser River Lodge, et luxus-resort med egen kok som præsterede 4 retters menu til aften og sørgede for at der var et overvældende morgencomplet når vi stod op. Lodgen var placeret for foden af bjergene, med mægtige Fraser River foran os. Lodgen lå ugenert uden for byen, de eneste vi skulle dele stedet med var bisonokser som gik i hegningen....
Fiskeriet foregår fra småbåde med jetmotor, i almindelighed er man 3 personer i hver båd som deles om de hug som kommer. Støren fanges på lakserogn eller laksekadaver agnet op på et bundrig, trods fiskenes størrelse er det ganske små hug de leverer. Når krogen sættes i den læderagtige mund er man dog ikke i tvivl om at det er voldsomme fightere der er i den anden ende af linen...
Vi fangede på turen 61 stør og kunne givet have fanget flere, men vi bad guiderne udvælge steder med færre og større fisk. Derudover forsøgte vi at overtale dem til at fiske med laksekadavere som også giver færre fisk, men efter vores erfaringer også større fisk. Vi fik 6 stør på 200lbs eller mere, heraf var de 5 fanget på kadaver... Det trods at vi kun benyttede metoden på 3 af 11 båd-dage. Guiden som benyttede metoden var en fyr ved navn Andy. De tre største fisk var 228cm, 238cm og 248cm. Jeg var selv så heldig at få den største, som skipper bedømte til 400lbs pga den massive krop. Den præcise vægt skal jeg ikke kloge i, men vi kunne tre mand ikke løfte den over vandet... Måtte nøjes med at støtte den på vore ben mens vi sad i vandet og holde den i armene. Billeder af de tre fisk ligger nederst i galleriet.
Udover stør fangede vi en del chum/hundelaks. Det er en grov rovfisk med et voldsomt tandsæt og et værre temperament. I løbet af et par timer kunne man lande omkring 10 stk pr mand, så havde man også mistet ligeså mange... Sjove fisk som vejede op til ca 11kg.
Stedet kan varmt anbefales, fiskeriet er rigtig godt og naturoplervelsen er storslået. Der er udover fisk, masser af andet dyreliv som sæler og flere hvidhovede havørne end vi har måger i øresund ! Den massive lakseopgang af alle fem stillehavsarter og deres efterfølgende død sætter også sit præg på Fraser og Harrison. Det er imponerende mængder af laks der er tale om, hvilket antallet af døde individder langs flodernes breder bevidner.
Vil du afsted så vælg en seriøs rejseudbyder, min anbefaling er Getawaytours.
Tak til Benny Strøm, Carsten Frost og Tore Kjær(og Bente), både for en god fiskeferie i Canada og for den del af billederne her som de har taget.
NIKOLAJ HJORTH
Traileren køres blot under vand, så båden kan sejles af traileren. Ikke helt som i DK.
Vi startede med at fiske laks i Harrison River.
Carsten Frost med fin laks
Når man ser på hjørnetænderne, forstår man godt deres tilnavn "hundelaks"
Endnu en fin hanlaks
Her er det rogn som gøres klar, effeltivt men mindre gennemsnitsstørrelse på støren...
Rognposen klar til kast, bemærk at lidt æg er snoet om linen uden for posen øverst til at sprede duft.
Turens første store stør, Tores fisk vejede 140lbs
Største fisk på vores båd den første dag, 200lbs
Bente´s debutfisk på ikke mindre end 228cm !
Anden dagen bød på helt anderledes vejr end førstedagens regn. Det var dog vores eneste dag med sol...
Smukt landskab.
Udsigten fra vores terasse ved hytten
Vores "husdyr" som gik i hegningen mellem floden og os,- smagte iøvrigt glimrende !
BC fra sin bedste side
Landskampen i DK glemmes ikke, mens Nikolaj nyder Canada´s smukke landskab
Frasers plumrede vand ses tydeligt i solens stråler
Andy har gjort råddent lakse"kød" klart til storstør !
Vi venter igen på hug...
Grejet er 100% i orden, består her afshimano hjul og stænger samt MEGET kraftig fletline
Carsten fighter sin største stør på turen med et vist overskud
Støren kommer ind til landing..
238cm lang var støren....
Størens lugtetråde ses tydeligt. Den ser meget dårligt, ikke at det har betydning i Frasers plumrede vand...
Laksefiskeri i Harrison River
Benny med en laks på
1
Nok en god laks
Fisk på til alle mand kan godt give lidt problemer, specielt med fisk som vejer mellem 7 og 11kg..
En af de lidt mindre hun-fisk som vi fik rognen til størfiskeriet fra
Fin stør
Bådene som vi fiskede fra
Benny lander stør
Benny med stør på 150lbs
Stør på 150lbs
Harrison Rivers klare grønne vand..
Regnbyger var der masser af...
Lodgen set fra floden
Turens største stør er kroget...
248cm og vurderet 400lbs
På toppen af bjergene faldt nedbøren som sne
Efter en lang dag var det meget værd at komme hjem til en kok som havde fire retter mad klar !
laks
Nok en laks..
Fisk til alle...
Fiskene i menneskehænder, desværre dug på linsen
Bisser...
Pæn hun-fisk
Selvom det er kraftige stænger, kan støren bestemt flexe dem...
De lange perioder med pres på fisken koster syre i armene.
Stor stør i vandet...
Fin stør på 120lbs
Tore Kjær med turens sidste stør
Mere infoKan li'
| |
|