|
|
|
|
|
SKREI 2009
Vi startede med rigtigt skidt vejr og blæste inde de første halvanden dag. TEAM SVINET´s indkvartering i Breiviksbotn var dog af høj klasse og vores selskab, personificeret ved Jørgen Askov og Thomas Høi, mindst lige så godt. Så vi hyggede, spiste godt og fortalte lystfiskerhistorier(og andre historier..) over nogle gode glas rødvin. Herefter fik vi en eftermiddag på vandet med store dønninger og 10 sekundmeter, vi fangede dog de første 6 målere og var igang.
Lørdag var det fint vejr og dagen blev da også den bedste på vores uge. Vi fangede målere spredt over dagen, men specielt en bule vi fandt om eftermiddagen bragte mange torsk over 10kg. Et forsigtigt skud vil lyde på 12-15 målere fra samme bule som vi drev i ca 45 minutter og en afstand på godt 0.2nm. Det var ikke længden på bulen, men fiskene fulgte simpelthen båden så længe vi trak fisk op. Der kom ikke fisk op under 8kg fra denne bule og som det ses på billedet nedenfor(den største buler), er der taler om særdeles kraftige ekkoer i gule og røde farver. Læg især mærke til udviklingen som bule gennemgår. Alle tre billeder er af samme buler som blot forandrer mens vi fisker i den. Vi fangede også alle ugens tre torsk over 20kg i denne bule. Heraf fangede Jesper Lyngsie den største på 23kg og vandt dermed den konkurrence Nordic Sea Anling havde arrangeret. Det indbragte ham en fri rejse til Sørøya i 2010. Ialt blev det til 31 målere i båden denne lørdag.
Den følgende dag bød på blandet vejr, men vi fik fanget 27 målere op til 18kg. Igen var der utroligt meget at lodde derude. Vi fiskede generelt ikke på buler mindre end 5 meter og som regel 8-10 meter høje. Derudover var det kun de buler som gav kraftige ekko som vi fiskede på. Buler på 2-4 meter af mere løs karakter stod der over hele bunden i området. Et fantastisk syn for en torskefisker !
De to sidste dage var der igen en del vind, hvilket gjorde fiskeriet sværere og mulighederne færre. Vi fik dog fanget henholdsvis 16 og 10 målere på de to dage.
Sammenlagt havde vi 90 målere i båden. Et forsigtigt skud vil være at vi har fanget et sted mellem 7 og 10 tons torsk, bare i vores båd. Alle de som kunne blev genudsat. Der var rigtigt mange fisk mellem 7 og 10 kilo. Det vel svært at være kritisk over et sådan fiskeri, men vi havde håbet på flere af de større målere. Fisk over 15kg, og specielt en trofæfisk eller 2 over de 25kg. Dem må vi have til gode til en anden gang....
Flere billeder vil blive indsat når jeg modtager dem !!
Vores bådebro set fra stuevinduet
Vores hus set fra båden
Kimse forbereder,- jigkroppe limes fast til hovederne
Masser af god mad fik vi, her er vi nået gennem oksekødet og frem til desserten; arme riddere med vanilieis og blåbær. Dertil Irish coffee. Ingen tvivl om Jørgens kogekundskaber gjorde ham til hyttens MVP :)
Den stod på snerydning i bådene hver morgen
Thomas i færd med at rydde cockpitet
Jørgen og Thomas klar til afgang
Kimse med flex på klingen i dårligt vejr
Jesper med en af turens første målere, kulden fornemmes...
Skipper fryser !
Omgivelserne på Sørøya er storslåede
Første +20´er på turen, 22.2kg.
22kg
22+22.2
Masser af jagende torsk, her blev de to første +20 torsk fanget.
Bulen koncentreres.
Massiv 30 meter bule med store jagende fisk i toppen. En torskefiskers drøm !
Turens største fisk på 23kg, som blev genudsat.
Torsk mellem 15 og 23kg fra konge-bulen
Kulden kan næsten fornemmes på dette billede...
TEAM SVINET i badestamp,- stort trækar med varmt vand placeret udendørs på broen med plads til alle 6 mand.
Kan varmt anbefales mod ømme muskler :)
Vejen hjem efter en uges hårdt fiskeri føles lang !
Mere infoKan li'
| |
|