Dit ekkolod kan hjælpe dig i dit fiskeri, hvis du forstår at tolke de signaler som apparatet viser.

Vi har på SVINET ikke brugt ekkolod i årtier og er på ingen måde eksperter eller førende på feltet, men kan godt give et par tips som har hjulpet os til bedre forståelse af og bedre resultater med vores lod.

 

Ekkoloddet arbejder med lydbølger som udsendes fra transduceren. Når lydbølgerne rammer et objekt i vandet som strømskel, fisk eller bunden, reflekteres signalet tilbage til transduceren. Objektet vises herefter grafisk på loddets skærm som lodrette streger, på vores med farver som viser hvor massiv genstanden som lydbølgen ramte var. Men kan sige at de enkelte streger fra hver udsendelse af lyd, sammen opbygger loddets billede.

Det er vigtigt at vide at ikke alle reflekterede signaler ses på skærmen og, at ikke alt som tegnes på skærmen befinder sig direkte under båden !

Ekkoloddet måler afstanden til objektet gennem den tid det tager fra lydbølgen forlader transduceren til det øjeblik ekkoet rammer den igen.

Det er muligt fordi lydbølgers hastighed gennem vand er konstant.

Det betyder dog også at selvom et objekt tegnes på loddet som værende 14 meter fra transduceren, behøver det ikke at være på 14 meters dybde. Det kan lige så vel befinde sig på 10 meters dybde, men længere fremme foran båden hvorved afstanden fra objektet til transduceren bliver 14 meter.

 

Den dybdekurve som loddet tegner er ikke et nøjagtigt billede af hvordan bunden ser ud lige under båden. Den er et udtryk for den laveste dybde indenfor en cirkel med båden som centrum.

Forklaringen på hvordan det går til er, at transducerens lydsignal udsendes med form som en kegle, hvor spidsen er på transduceren og det bredeste snit vil ramme bunden.

Signalet sendes altså lige langt til højre, fremad, til venstre og bagud fra transducerens position.

For at kunne tolke på det billede er det vigtigt at vide hvor stort et område cirklen dækker, hvilket afhænger af den transducer som er monteret.

 

På SVINET har vi en dual-frequency transducer som kan sende med 50Khz eller 200Khz.

Når vi sender med 200Khz har vores kegle en bredde på 11 grader og når vi sender med 50Khz har vores kegle en bredde på 45 grader.

Dette er forskelligt fra model til model, så tjek jeres egen !

 

Med disse grader og en given dybde er det muligt at udregne keglens diameteren på bunden, og dermed omtrent det antal kvadratmeter som vores signal på ekkoloddets skærm er et samlet udtryk for.

Det kræver blot en formel og en lommeregner som kan regne med tangens.

 

 

Formlen vi bruger til at finde diameteren af keglen på bunden er;

 

TAN af (keglegraderne divideret med 2) ganget med dybden = radius på foden af vores kegle.

En fordobling af radius vil give os diameteren af keglens fod.

 

Ønsker vi arealet af keglens fod(cirklen), bruger vi følgende udregning:

 

Radius x radius x 3.141592654 = keglens areal på den givne dybde.

 

EKS.

 

Hvis vi går udfra at vi i SVINET ligger over flad bund, har 20 meter vand under båden og sender med 200 Khz, altså en keglevinkel på 11 grader, vil regnestykket se ud som følger:

 

TAN af (11:2=5.5)ganget med 20=1.93 meter i radius på foden af vores kegle.

Radius gange to= diameteren:   1.93x2=3.86 meter i diameter

 

Arealet af keglen på bunden= 1.93x1.93x3.14…= 11.7 kvadratmeter

Altså er hver lodret streg på ekkoloddet et udtryk for hvilke signaler som er reflekteret i en cirkel under båden med en diameter på 3.86 meter som svarer til 11.7 kvadratmeter.

 

Lad os prøve det samme men skifte frekvensen på SVINET´s transducer til 50 Khz, altså en kegle på 45 grader, og rykke ud på 40 meters dybde:

 

TAN af (45:2=22.5)ganget med 40=16.57 meter i radius på foden af vores kegle.

Radius gange to=diameteren:                     16.57x2=33.14 meter i diameter

 

Arealet af keglen på bunden= 16.57x16.57x3.14…= 863 kvadratmeter

 

Nu er hver streg altså et samlet udtryk for refleksioner fra et område på ikke mindre end 863 kvadratmeter !

Det kan dække over forskellige dybder, men her viser ekkoloddet altid det stærkeste signal fra en given dybde.

Hvis vi forestiller os at nogle fisk trykker sig mod bunden og 3 meter op  inde i i cirklen, vil vi ikke kunne se dem hvis afstanden fra transduceren til fiskene er større end den øjeblikkelige, nærmeste afstand til bunden. Fordi bunden vil give et mere massivt ekko end fiskene.

De fisk som tegnes på vores ekkolod skal være tættere på  transduceren end den nærmeste afstand til bunden, ellers vil det ikke være muligt at se dem.

 

Håber at disse oplysninger kan være med til at hjælpe andre der som vi begynder på fiskeri med ekkolod som hjælpemiddel.

Det ville være ønskeligt med nogle illustrationer, hvilket muligvis vil komme i fremtiden…

 

Ønskes mere info og illustrationer, kan vi henvise til Team Lilla my´s hjemmeside under tekniske tips, hvor Anders Jonasson på glimrende vis har lavet en grundigere gennemgang af ekkoloddet.

Det kræver dog lidt svensk kundskaber….

Webadressen findes ved at klikke på LINKS nederst i venstre side og kigge under småbåde.

Nikolaj Hjorth, 24.marts 2007.